Warning: Declaration of Portfolio_Walker::start_el(&$output, $category, $depth, $args) should be compatible with Walker_Category::start_el(&$output, $category, $depth = 0, $args = Array, $id = 0) in /var/www/hausfraudesign.com/public_html/wp-content/themes/scope12/functions/theme-functions.php on line 0
Announcements | Hausfrau Design
GodtNytår_HAUpost_KochFalk

aka Koch&Falk

GodtNytår_HAUpost_KochFalk

Så blev det endelig en realitet! Designkonsortiet og Hausfrau er fusioneret og genopstået som Koch&Falk. Vi ser frem til at præsentere nuværende og kommende kunder for den dynamiske duo Hanne Koch og Mette Falk. Og vi kan godt love, at sammen er vi bedre!

Hanne og jeg smugstartede allerede tilbage i slutningen af 2013, med at snuse til et evt. samarbejde, på diplomkurset Visuel Identitet og Branding på DMJX sammen med vores kollega Trine Bjerre. Det gik forrygende, og vi fik blod på tanden. I realiteten har vi to faktisk arbejdet mere eller mindre sammen siden eftersommeren 2014 på rigtig mange spændende projekter for kunder som Solrød Kommune, Ballerup Kommune, Nordisk Ministerråd, Center for Biosikring og -beredskab og mange flere.

Ja faktisk har vi haft så travlt, så vi er håbløst bagud med at feje for egen dør. Vi har derfor hverken haft tid til at udvikle egen identitet eller hjemmeside endnu, så hav tålmodighed med os (for kunderne kommer jo først). Indtil videre må I tage til takke med rhg3.dk og hausfraudesign.dk. Men vi vender stærkt tilbage senere og håber, uanset hvad, at I vil tage godt imod den dynamiske (identitets-) duo 😉

Sommerferie med grublerier

Hausfrau, vacation, Orø, summer 2014

Der er ting og sager i støbeskeen hos Hausfrau, og sommeren bliver derfor helliget isolation (med familien) og grublerier, så vidt det lader sig gøre. Vi glæder os til at løfte sløret for resultaterne efter sommeren  ★ ★ ★ ★ ★

Solrige hilsner ;o)

mfalk

Godt nytår til alle – lukket uge 4

Fra og med den 17. til den 27. januar holder Hausfrau lukket.

Det nye år er skudt igang, og hos Hausfrau starter det lige så hæsblæsende, som det sluttede. Sammen med mine to gode kolleger fra RHG3, Hanne Koch og Trine Bjerre, er jeg igang med et rigtig spændende BA enkeltfag på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Sidste kursusdage er 17. og 18. januar, hvorefter den står på eksamensopgave. Uge 4 drager jeg nordpå og helliger mig familien (og eksamensopgave).

Med ny viden, afpudsede teorier og masser af virkelyst, glæder jeg mig til, at vores dynamiske trio skal ud og styrke nuværende og nye kunder i det nye år. Bring it on!
Hausfrau ønsker hermed alle et lyst og lykkebringende nyt år.

winter, polar light, pine, rabbit, deer, snow, mushrooms, ducks, vector illustration bu Hausfrau

 

 

Så er der nybagt, redesignet logo!

700_BAG_Kringlebageren_logoskitse_Hausfrau
Som jeg har skrevet i en tidligere post, så overtager Kringlebageren på Åderupvej Mølleparkens bageri fredag den 1. marts 2013 (Se nyheden >her<). Og når man nu alligevel er igang, så kan man jo ligeså godt tage fat på alt det, der trænger alligevel. Tjek portfolien ud her.

Nu er den 1. marts jo lige om hjørnet, og da bageren er en travl mand, så tager vi det hele lidt ad gangen. Du kan følge med her på hjemmesiden eller på Kringlebagerens facebookside her. Der kommer – på overfladen stille og roligt – til at ske ting og sager …

560_BAG_Kringlebageren_redesign_logoGrundsten er hermed lagt med et redesign af Kringlebagerens logo. I forhold til logotype (logoskriften), har jeg ladet mig inspirere af skriften på Mølleparkens facade – ren retro! Jeg har bibeholdt illustrationen, som dels signalerer håndværk og dels får både brød og konditori med i fortællingen. Meeen – det trængte så også til en kærlig (fast) hånd. Der foregik alt for meget! Efter en del skitseren er der blevet fjernet en del overflødigt, og resten er strammet gevaldigt op. Til logotype er valgt to skrifter med “retro look” – en Geared Slab og Cassannet til “Næstved”.

Onsdag den 27. februar:
Kringlebageren, Hausfrau design, folio on windows, sandwich chalkboard, fonts in Geared Slab, Thirsty and CassannetSå blev den nye disk leveret gennem ruden, og derefter kunne folien endelig sættes på vinduerne! Sidste skrivende hånd skal nu lægges på 2 x sandwichskilt, så det hele er klar til fredagens åbning. Spændende!

Torsdag den 28. februar:
kridt prisskilte, chalk price signsDer er tryk på. Heldigvis har en Hausfrau jo god hjælp lige ved hånden. 90+ prisskilte skæres, klippes, bindes og skrives.

Countdown til åbning er i fuld gang på Facebook.
chalk, blackboard, kringlebageren, countdown, by Hausfrau design

Fredag den 1. marts
Så blev det endelig fredag! Kageopsatserne nåede ikke at blive klar, men tallerknerne matcher da helt fint de lækre kys ;o)

560_BAG_åbningsdag_kringlebageren

Hjemmeside eller ikke?
Tja, der skulle ikke så mange overvejelser til. Bagermester Lars er en travl mand, og det samme er hans medarbejdere. En hjemmeside er fin nok, hvis den er dynamisk – men har man ikke tid eller mulighed for at holde den opdateret og levende, ja så er der heller ikke megen idé i at have den. Der er flere grunde til, at Kringlebagerens Facebookside også er blevet synonym med hjemmesiden:

· Facebook er et uformelt medie, der ikke kræver de store, forkromede løsninger – et snapshot på mobilen kan gøre det.
· Det er giver fantastiske muligheder for promovering i et lokalt miljø.
· Det giver mulighed for en personlig dialog med kunderne.
· Det er simpelt at opdatere – du skal ikke være IT-kyndig ud over det almindelige.
· Du kan opdatere på alle tider af døgnet (hvilket kan være vigtigt for en bager;o)

Der er selvfølgelig udfordringer, som skal tackles. Såsom en overordnet kontrol af, hvad der lægges ud –  sproget og kommunikationen. Selvom, der er flere, der står for posts, så er det alt sammen med Kringlebageren, som afsender. At sørge for svar på kunder og andres posts på siden, hvis det kræves. Men med en overordnet plan og lidt øvelse, er det en nem og sjov måde, at repræsentere sig på.

Torsdag den 15. marts:
Så kom der også folie på facaden på Åderupvej! Så venter vi bare på Frøken Tø, så der også kan blive malet og det nye galgeskilt kan komme op. Nu er der vist ingen, der længere er i tvivl om, at det er Kringlebageren fra Åderupvej, der huserer i Mølleparken.

2 Bakery shops – 1 identity! Still some painting to do though …

2 Bakery shops – 1 identity! Still some painting to do though …

 

 

 

 

 

 

 

 

Mandag den 25. marts:
Vi er kommet den travle bagermester til undsætning og fik skiftet de gamle lasede flag ud med de nye af slagsen – og det var vist ikke et øjeblik for tidligt ;o)

Kringlebageren, gammelt flag, nyt flag

Fra Hausfrau til alle jer – Glædelig jul!

Merry xmas from Hausfrau

December er en klar favoritmåned for en ægte Hausfrau. Hyggetid, bagetid, Shane-byggeri, julehilsner, gaver, levende lys og meget mere.

A pro pro gaver, så har jeg allerede fået årets gave. Godt nok en investering for egen regning, men jeg betragter det stadig som lidt af en gave. Hausfraus julekort 2012 er et rensdyr, som er fortrykt i Pantone. På min nye, professionelle darling – en ineo+224 – laserprinter har jeg efterfølgende printet tekst mm på både for- og bagside. Super fed kvalitet. Nu er der ingen grund til at sende visitkort i byen, når oplaget er for lille til tryk. Mor her klarer det! Dog har jeg erfaret, at man skal kalkulere med en del processtid – især på visitkort – Det tager faktisk temmelig lang tid at skære 500 stk. visitkort ud i hånden. Dét har jeg altså ikke lige tid til …

MEN den kan så meget, og jeg har endnu ikke prøvet 1/10 af det. Heldigvis står den på tegnestuen RHG3, så mine kreative kolleger eksperimenterer og deler også ud af erfaringerne. Jeg glæder mig over, at være endnu mere fleksibel og have endnu større muligheder for at føre kreative tanker ud i livet.

Glædelig jul allesammen!

//

December is clearly a favorite month for a genuine Hausfrau. Hyggetid, xmas cookie baking, Christmas greetings, presents, candles and much more.

Speaking of presents, I have already received this year’s present. I’m well aware, that it’s an investment on my own account, but I still see it as a present. Hausfrau’s Christmas card 2012 is a reindeer, which is printed in Pantone. On my new, professional darling – an ineo +224 laser printer – I have subsequently printed text on both the front and back. Super cool quality. Now there’s no reason to send business cards out of the house when the amount is too small to print for real. However, I have learned, that you have to calculate with some amount of production time – especially on business cards. It actually takes quite some time to crop 500 business card by hand. I think I can use that time for the better …

BUT my ineo can do so much more, and I have not yet tried 1/10 of it. Fortunately it is at the studio RHG3, so my creative colleagues are experimenting and also sharing the experiences. I am delighted to be even more flexible and have greater opportunities to bring creative ideas into reality now.

Merry Xmas everybody!

Hausfrau holder lukket den 11.- 22. oktober

Typography on wall in Berlin, taken by HAUSFRAU . Typografi på mur i Berlin af HausfrauFor en ægte Hausfrau med børn, er efterårsferien hellig. Og i år er den så udvidet med et par dage – nærmere bestemt 11. til den 22. oktober. Det vil blive en international uge med amerikansk konversation og tysk inspiration fra Berlin.

//

For a genuine Hausfrau with children, the Autumn Holiday is sacred. And this year, it’s extended by a few days – more specifically from the 11th to 22nd October. It will be an international week with american conversation and german inspiration from Berlin.

Hausfrau er så ikke på kursus i uge 35 alligevel

Æv æv – kurset er aflyst! De lover dog, at sætte det på programmet til næste år – så der skal tankes inspirationen andetsteds fra. På bonussiden er der så en ekstra uges arbejdstid til rådighed. Ikke noget dårligt tidspunkt ;o)

: :

Hausfrau er på kursus i uge 34

Så skal der igen proppes inspiration på tanken. Sidst i august sidder jeg igen på skolebænken – og endda med en af Danmarks “Grand men” inden for plakatdesign, Finn Nygaard. GLÆDER mig! Og det skulle da også gerne give krudt til fremtidig opgaver og dermed komme jer, kære kunder, til gavn.

Jeg skal forsøge at følge op med nogle opgaveeksempler efter kurset – så “stay tuned”, som man så smukt siger i radioen ;o)

Sommerfri Hausfrau i uge 30 + 31

Hausfrau vacation week 30 - 31Uge 27-32 = skoleferie – her går Hausfrau, om ikke i ferie mode, så i hvert fald delvist i familie mode. Det vil sige, at man aldrig helt kan være sikker på, at Die Hausfrau befinder sig foran skærmen i almindelig kontortid. Derfor – ring, hvis det er vigtigt.

Uge 30 + 31 (23. juli – 6. august) satser jeg på helt sort skærm – og grønne fingre i stedet.
Dejlige sommerhilsner til jer alle

;o) Mette

P.S.
Samtidig er Hausfrau for alvor online igen efter en pinlig lang periode uden hjemmeside. Jeg håber I kan li’ resultatet, og jeg satser på, at sommeren netop skal bruges på, at få flere opgaveeksempler på siden. Så kig endelig forbi igen.

Endelig genopstanden!

R.I.P. hausfraudesign.dk was gone with the server
Det skulle åbenbart tage mere end et år, før skomageren fik sko på sine børn!

Da serveren, som hostede min gamle hjemmeside gik død, så jeg det som en chance for, endelig at få redesignet min hjemmeside. Det skulle dog hurtigt vise sig at blive svært. Én ting er, at få tid til at revurdere det hele, når man faktisk har rigeligt at se til i forvejen. Noget andet er at skulle se på sig selv udefra, og i øvrigt komme op med noget fuldstændigt unikt og kreativt, når det nu engang er den slags, man lever af at lave for andre. Det siger sig selv, at den slags er noget nær umuligt.

Efter et års tid eller mere, måtte jeg indse, at skulle jeg nogensinde have en hjemmeside op at køre (og det ved gud jeg skal), så må jeg ty til noget skabelon-agtigt, og lade min portfolie tale for sig selv. Jeg håber det er lykkes. Jeg arbejder på at få mange af de afsluttede projekter på med tiden, og så vil der naturligvis komme nye hen ad vejen.

Jeg tager gerne imod ris, ros og ønsker. Det er jo aldrig nemt, at skulle tage sin egen medicin, men heldigvis er en hjemmeside et levende medie i konstant udvikling – hvis man da har tiden til det …

;o)mette falk